Grønlands Håndbold Forbund., TAAK, har afholdt sit ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 16. november 2024. Mødet afholdes normalt om foråret, men på baggrund af det forsinkede revideret regnskab har den været udsat.

Udover den siddende bestyrelse deltog følgende klubber.

K-33

GSS

NÛK

Kâgssagssuk

SAK

Norsaq HC

Nagdlúnguaq

Dagsorden blev afholdt i henhold til forbundets regler, med Aslak Olsvig Drechsel og Christian Fangel Vollstedt, NunaLaw, som dirigenter.

Ved valget til bestyrelsen, genopstillede den siddende bestyrelse som var på valg, på nær Aputsiaq Olsen Jonathansen, grundet tidsnød. I stedet blev Marie Lennert Egede fra Kâgssagssuk valgt ind i bestyrelsen.

Den nye bestyrelse: Carsten Olsen, Nûno Motzfeldt- Skovgaard, Karin ”Kaaka” Nielsen Cortzen, Mia Egede Rasmussen, Eqalunnguaq Abel Kristiansen. Marie Lennert Egede.

Valgt som suppleanter:

Niels Chemnitz Frederiksen, NÛK

Aputsiaq Olsen Jonathanse, SAK

Lena Ravn Davidsen, Nagdlúnguaq.

Repræsentantskabet foregik konstruktivt og med mange gode inputs fra netop repræsentantskabet. Udvalgte vigtige punkter der ønskes, er kompetenceudvikling og mere kommunikation. Bestyrelsen i TAAK er enige i de betragtninger og glæder sig til det kommende arbejde, hvor en ny strategi skal udarbejdes.

Det er tid til at stå sammen og bringe håndbolden op på næste niveau.

Bestyrelsen kører indtil næste repmøde i april/maj 2025.

Indenfor de næste 14 dage vil bestyrelsen konstituere sig.

Når det er sket vil der komme yderligere informationer.