Grønland mødte Canada om pladserne 31. og 32 ved U-18 damernes VM i håndbold i Chuzhou i Kina.

Grønland spillede igen en meget ujævn angrebskamp, hvorimod der var mere styr og rytme i forsvaret.

Holdende fulgtes ad i de første 5 minutter, men her blev Grønland ramt af en to minutters udvisning og Canada trak fra med tre mål – Grønland kom på 9-10 men Canada trak igen fra og førte 13-9 ved pausen.

Anden halvleg fortsatte i samme spor, og da forsvaret også begyndte at slå revner efter 10 minutter tog Grønland endnu en Team Time Out. Man gik i en kort periode i offensivt forsvar men lige lidt hjalp det.

Anden halvleg blev tabt med 14-9 og slutresultatet blev dermed 27-18 til Canada

Landstræner Victoria Svendsen udtaler:

” Igen spiller vi godt i forsvaret, men det er i angrebet vi har problemerne, og det er her vi taber kampen.

Jeg forsøgte at bruge mange ting fra værktøjskassen, men intent hjalp rigtig med at få indhentet den Canadiske føring.

Angrebs og undertals spil er helt klart noget vi skal hjem og træne, både i de klubber pigerne kommer hjem til og til de samlinger med landsholdet fremtiden må bringe.

Selvom vi ender sidst i turneringen, synes jeg pigerne har vist fremskridt og med de forberedelsesmuligheder vi har haft, er resultatet måske hvad man kunne forvente.

Jeg og holdet er stadig stolte over at have kvalificeret os til VM og det har været en lærerig turnering for os og et minde for livet at kunne repræsentere Grønland ved et VM.

Vi håber at vi får muligheden for at kvalificere os til U20 VM (kvalifikationsspil afholdes i 2025 og VM i 2026) hvor mange på dette hold stadig kan deltage og forhåbentlig kan styrkes med nogle af de spillere der kommer tilbage fra skadespauser og evt. nye talenter” slutter landstræner Victoria Svendsen.

De grønlandske målscorer i dagens kamp blev:
Madeline Bjørnestad    – 6 mål
Hannah Nielsen Kleist – 3 mål
Kira Brandt Petersen     – 3 mål
Arnannguaq Berthelsen             – 3 mål
Pilunnguaq Olsen Petersen      – 2 mål
Najaaraq Heilmann      – 1 mål