Ved U-18 damernes VM i håndbold i Chuzhou i Kina er man nu nået til placeringskampene.

Grønland var i dag oppe imod Chile i første placeringskamp om pladserne fra 29 til 32.

Chile fik en god start på kampen og så ud til at være mere klar en det Grønlandske hold og efter 15 minutter var Chile foran 7-3. Her tog Grønland en Team Time Out, hvor landstræner Victoria Svendsen lavede nogle taktiske ændringer og de næste 5 minutter vandt Grønland 5-0 og kom således foran 8-7.

Herefter fulgtes de to hold ad og Grønland var uheldig med et par stolpeskud, så Chile kunne gå til pause med en 13-11 føring.

Grønland kom godt fra start i anden halvleg og kom foran 15-14 efter 5 minutter, men blev så ramt af en udvisning og Chile kom tilbage i kampen.

Efter 10 minutter førte Chile 19-17 og Grønland tog igen en Team Time Out og kom tilbage i kampen. Efter et kvarter var stillingen 21-21.

Grønland holdt herefter en lang scoringspause på 13 minutter og tabte kampen med 29-24

Landstræner Victoria Budek Svendsen udtaler:

”Vi burde have ført ved halvleg da jeg føler, at vi mindst er et lige så godt hold som Chile, vi er bare alt for ustabile i vores angreb og det er der vi taber første halvleg med for mange brændte chancer og mistede bolde. Noget der kun bliver bedre ved flere kampe og træningstimer sammen.

I anden halvleg kom vi godt fra start, men det sidste kvarter smed vi for mange bolde væk og scorede ikke på vores chancer, på den måde kan vi ikke vinde en kamp på.

Noget der kun bliver bedre ved flere kampe og træningstimer sammen.

Jeg føler vi mere taber til os selv end Chile.

Jeg er glad for at vi i dag får 7 spillere på måltavlen, så vi bevæger os i den rigtige retning” slutter landstræner Victoria Svendsen.

De grønlandske målscorer i dagens kamp blev:


Madeline Bjørnestad  – 7 mål
Hannah Nielsen Kleist            – 4 mål
Kira Brandt Petersen  – 4 mål
Pilunnguaq Olsen Petersen     – 3 mål
Hannah Petersen         – 2 mål
Arnannguaq Berthelsen          – 2 mål
Amaunalik Møller      – 2 mål

Grønland spiller i morgen mod Canada kl. 02.15 (Grl tid) om placeringerne 31 og 32