Senior GM 2025 – Ilulissat

Klar til kamp i Ilulissat!

Ilulissat bliver i år rammen om Grønlands største håndboldbegivenhed, når seniorernes Grønlandsmesterskaber 2025 løber af stablen. Fem damehold og fem herrehold fra hele landet dyster om titlerne i, hvad der forventes at blive en intens og festlig uge fyldt med sportsglæde, fællesskab og drama på banen.

Sidst Ilulissat var vært for de nationale mesterskaber var i 2016, og byen glæder sig nu til igen at byde spillere, trænere, officials og fans velkommen til et storslået GM i fantastiske omgivelser.

Siden 2010 har GSS Håndbold domineret den nationale scene med imponerende sejre for både damer og herrer – men spørgsmålet er, om 2025 bliver året, hvor en ny klub kan bryde GSS’ lange sejrsrække?

Publikum kan se frem til spændende kampe, stærke præstationer og ikke mindst den unikke GM-stemning, hvor håndbolden fejres som en af Grønlands vigtigste sportsgrene.

Deltagere:

  • Damerne: K-1933, GSS, NÛK, GSS U20, Nagdlúnguaq.
  • Herrerne: GSS, NÛK, SAK, Norsaq HC, Nagdlúnguaq.
  • Kampene afvikles i Ilulissathallen: 6. Maj – 11. Maj 2025

Vi glæder os til at se jer alle i hallen og følge de bedste håndboldspillere i landet kæmpe om GM-titlerne!

Tags:

Comments are closed

Latest Comments

Der er ingen kommentarer at vise.